Idrætsrelaterede non-traumatiske knæskader hos voksne

En non-traumatisk knælidelse defineres som en smertefuld tilstand i knæets strukturer uden en pludselig fysisk påvirkning.

Traumatiske knæskader

Forløbsbeskrivelsen for knæsartrose

Symptomer på non-traumatisk knælidelse omfatter smerte, ledhævelse, nedsat bevægelighed og nedsat funktion, mens løshed og mekaniske symptomer (pseudolåsning, låsning, klik) er sjældnere. Non-traumatiske knælidelser har ofte sammenhæng med repetitive bevægelser, herunder arbejdsstillinger, overtræning, fodtøj, overvægt mv. Non-traumatiske knælidelser er ofte langsomt tiltagende gennem år, men kan også komme pludseligt uden signifikant traume. Der kan være periodevis forværring og bedring.

Artrose og leddegeneration bør indtænkes hos alle over 35 år, samt blandt patienter med tidligere knætraumer, herunder knænær fraktur. Røntgen er her indiceret som primært udredningsværktøj, og ikke MR eller artroskopi. UL-scanning kan være indiceret ved mistanke om extraartikulær årsag som f.eks patella- eller tractus tendinopati.

Smertefulde tilstande i knæet kan og bør oftest behandles med non-operativ behandling i 3-6 måneder, med henvisning til superviseret træning i minimum 3 måneder suppleret med iværksættelse af relevante livstilsændringer inkl. evt. vægttab, ændring af fodtøj og omlægning af knæbelastende sportsaktiviteter.  

Forløb i almen praksis

Patienter i almen praksis med non-traumatiske knæsmerter kan henvises til ortopædkirurgisk afdeling. Sådanne patienter over 35 år har dog normalt ikke behov for en artroskopisk operation, men bør undersøges i almen praksis mhp. non-operativt behandlingsforløb og først derefter evt. elektiv henvisning til praktiserende ortopædkirurg eller ortopædkirurgisk afdeling. Skal være forudgået af stående røntgen af begge knæ. Akut henvisning er kun sjældent indiceret. 

Elektiv henvisning til CVI

• Ved pludselig opstået strækkedefekt i knæet med mere end en uges varighed 
• Ved vedvarende / tiltagende non-traumatiske ikke acceptable smerter i knæet, der persisterer trods relevante ændringer i ADL, vægttab og gennemført superviseret træning i minimum 3-6 måneder
• Der bør foreligge stående røntgen af knæ (optimalt med let bøjede knæ, kendt som Lyon-Schuss eller Rosenberg projektion) 
• Hvis røntgen viser artrose (med mistanke om ledspalteafsmalning eller randudbygninger, dvs. Kellgren-lawrence type 2 eller højere), vil der normalt ikke være indikation for artroskopi. Vurdering på idrætskirurgisk eller ortopædkirurgisk afdeling kan overvejes. (Knæsartrose se LINK) 
• Tiltagende smerter i knæet efter tidligere fraktur eller anden traumatisk tilstand år forinden, bør normalt også gennemgå non-operativ træning i 3-6 måneder før henvisning.
  
  
  

Henvisning til ortopædkirurgisk afdeling bør indeholde

Sygehistorie

• Evt. udløsende årsag?
• Smertedebut, varighed, periodevist?
• Tidligere knæproblemer?     
• Subjektive klager: Smerte, led-hævelse, løshed, låsninger eller aflåsning med strækkemangel?
• Beskrivelse af gennemført forløb med træning, smertestillende medicin, overvægt/vægttab, hidtidige behandling i lægepraksis

Objektiv undersøgelse

• Sideangivelse?
• Lokaliseret ømhed: Led-linje, ledbånd, knoglestruktur?
• Led-hævelse?
• Er strækkeapparat intakt?
• Strækkemangel sammenlignet med modsatte knæ mhp. indeklemt led-patologi?
• +/- Sideløshed og +/- Skuffeløshed?

Billeddiagnostik
Hvis der foreligger røntgen, angives dato og undersøgelsessted. Evt. UL-svar medsendes. På patienter over 35 år, samt alle patienter med tidligere knætraumer inkl. knænære frakturer, skal henvisningen være forudgået af stående røntgen med let bøjet knæ, da denne undersøgelse øger visualiseringen af artrose.

MR-scanning af knæ ordineres ikke i almen praksis, men først eventuelt efter undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling. Denne arbejdsgang tjener til:

1. at sikre, at kapacitet til MR bruges rigtigt, dvs. der hvor det har betydning for den videre behandling.
2. at sikre, at kapacitet til artroskopi bruges rigtigt, og dermed undgå, at MR fører til unødvendig artroskopi. Patienter med knæsmerter relateret til artrose eller degenerative menisklæsioner skal generelt ikke artroskoperes.

Forløb i specialist regi

Henvisninger på patienter over 50 år videre-visiteres normalt indenfor den ortopædkirurgiske afdeling til vurdering for artrose, mens patienter under 50 år normalt visiteres til vurdering for idrætsrelateret lidelse som fx degenerativ menisklæsion, meniskcyste, ledmus eller fastklemt flaplæsion. 
Patienten bliver herefter indkaldt til samtale, klinisk undersøgelse, evt. billeddiagnostik og vurdering af behandlingstilbud, som kan være non-operativ eller artroskopi/operation. I forventningsafstemningen med patienten vil indgå, at nyere forskning ikke har kunnet påvise en sikker additiv effekt af artroskopiske indgreb ved fx degenerativ menisklæsion i forhold til superviseret træning. 

Forløb i kontrolfasen

Egen læge har ansvar for opfølgning inden henvisning, samt for tilstande, der alene behandles i praksis, som for eksempel smertestillende
Ortopædkirurgisk afdeling har ansvaret for opfølgning af behandling på specialistniveau, medmindre andet er planlagt herfra. Hvis videre kontrol planlægges i almen praksis bør der fra ortopædkirurgisk afdeling angives kontrolinterval, skånehensyn og udsigt for tilbagevenden til arbejde/sport.

Det er vigtigt at bibringe patienten en forståelse af, at der ofte er tale om en kronisk knælidelse, hvor målet er at bibringe mest mulig smertereduktion og funktionsforbedring; men at forventningen oftest ikke kan være symptomfrihed. 

Lægehåndbogen

SST NKR meniskpatologi   

Cheflæge Henrik Palm, overlæge Martin Rathcke og overlæge Torsten Warming og praksiskonsulent Maja Stegeager Kaltoft, ortopædkirurgisk afdeling BFH.
Godkendt i SFR for ortopædkirurgi.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.