Lyskebrok
En patient med lyskebrok, der henvender sig til egen læge, kan henvises til sygehus. Ved et brok trænger bughinden og i nogle tilfælde en del af tarmen igennem bugvæggen og viser sig som en bule i lysken eller øverst på låret (femoralhernie). Hos mænd kan der forekomme herniering til pungen og hos kvinder til skamlæben. Ca. 20% af alle mænd får lyskebrok mod 4% af alle kvinder. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse sammenholdt med symptomer: Gener i lysken, evt. med udstråling til pung og inderlår, forværring ved løft, fysisk arbejde og hoste. Klinisk findes ved objektiv undersøgelse en frembuling i lysken, der som regel lader sig let reponere i liggende stilling. Når brokket vokser sig større, kan det til tider ikke lade sig gøre at reponere fuldstændigt.
Forløb i almen praksis
Målet for behandling i praksis er god information. Patienten skal informeres om det ufarlige ved en afventende tilgang, idet risikoen for inkarceration uden operation er meget lille hos patienter med lyskebrok. Der er således ikke indikation for operation hos patienter med asymptomatiske inguinalhernier. Hos kvinder med femoralhernie er risikoen for inkarceration højere, hvorfor man anbefaler operation.
Information om lidelsens natur og forløb kan give patienten ro og gøre ham/hende i stand til i samråd med lægen at træffe den rette beslutning om eventuel operation. Ved tvivl tilrådes henvisning til den lokale kirurgiske afdeling, hvor man vil stille indikation for operation i samråd med patienten.
Ikke kirurgiske tiltag:
Brokbind kan undtagelsesvis anvendes, hvis der er væsentlige kontraindikationer mod operation eller patienten ikke ønsker dette.
Henvisning til operation/vurdering foregår elektivt, når generne bliver for dominerende, og brokket spiller for meget ind i hverdagen. Alder er ikke kontraindikation for operation. Der skal ikke foretages UL af lysken inden henvisning.
Hvem skal opereres
- Inguinalhernie: Gener i hverdagen der hæmmer almindelige gøremål
- Femoralhernie: Uanset graden af gener.
Absolutte indikationer
Er brokket irreponibelt og med ømhed, er der indikation for akut operation.
Forløb i specialist regi
Indgrebet foretages om muligt i samme dags kirurgisk regi, og patienten går hjem senere samme dag.
Laparoskopisk / åben kirurgi
- Mænd, primære unilaterale hernier: Lap. Operation er førstevalg, men åben operation bruges ved større inguinoskrotale hernier eller tidligere abdominalkirurgi.
- Mænd, bilaterale hernier: Lap. operation, da begge sider kan opereres under samme bedøvelse. Ved åben operation én side af gangen.
- Kvinder, primære unilaterale eller bilaterale hernier: Lap. operation.
- Mænd og kvinder, recidivhernier: Lap. operation, hvis første operation var åben, og omvendt.
Alle operationer på Voksne inkluderer anvendelse af et kunststofnet (MESH).
Anæstesi
Operation foregår i generel anæstesi. I sjældne tilfælde kan åben operation foregå i lokal analgesi.
Det postoperative forløb
Er der mistanke om postoperative komplikationer indenfor 24 timer, kan pt. henvende sig i akutmodtagelsen. Analgetika postoperativt består af paracetamol og evt. ibuprofen. Der er sjældent brug for opioider.
Daglidagsfunktioner genoptages i takt med, at smerterne aftager.Der tilrådes ingen tunge løft de første uger. Derudover fysisk aktivitet til smertegrænsen.
Tegn på sårinfektion: rødme og hævelse oftest på 3.-5.dagen. Ved mindre infektion kan man forsøge behandling med antibiotika. Ved mistanke om underliggende absces skal patienten henvises til akut vurdering.
Suturer fjernes på ca. 10. dag hos e.l.
Komplikationer
Sårinfektion: rødme og hævelse oftest på 3.-5. dagen. Ved overfladisk infektion kan man forsøge behandling med antibiotika. Ved mistanke om underliggende absces skal patienten henvises til akut vurdering på hospitalet. Serom: kan udvikle sig over 4-5 dage på samme sted, som patienten havde bulen. Det forsvinder oftest af sig selv, men i nogle tilfælde går der flere måneder. Det giver vanligvis ikke smerter.
Hæmatomer: ufarlige og kræver ikke nærmere. Svinder efter fire til seks uger.
Sygefravær
Der er ingen risiko ved umiddelbar genoptagelse af arbejde og fritidsaktiviteter, medmindre der er smerter. Normalt sygefravær er 1 uge. Formentlig længere ved tungt fysisk arbejde.
Lægehåndbogen
Godkendt i det sundhedsfaglige råd for mavetarmkirurgi maj 2024.
Cheflæge Peter Henningsen NOH og Praksiskonsulent Peter Søttrup.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.