Abortus imminens

Abortus imminens/truende abort er graviditet med vaginalblødning og/eller underlivssmerter før 22 uger.
Risikoen for spontan abort stiger med kvindens alder, og ved 40 år er risikoen ca. 50 %.  De fleste spontane aborter forekommer i første trimester. 
En uprovokeret vaginalblødning kan optræde i en normal graviditet, og i ca. 20 % af alle graviditeter opstår vaginalblødning inden 20. uge. Smerter med eller uden vaginalblødning kan være tegn på ekstrauterin graviditet.

Hvornår skal patienten henvises?

1. Akut henvisning/indlæggelse 
   • Ved kraftig vaginalblødning 
   • Hæmodynamisk påvirket patient 
   • Ved smerter ud over menstruationslignende
   • Ved abort af fremskreden graviditet (efter nakkefoldsscanning)
   • Ved abdominalsmerter hos gravid 
   • Ved mistanke om febril abort 
   • Gravide med spiral skal ses hurtigt til UL, da 10% er extrauterine og behandlingen kan afhænge af, om spiralen sidder ovenfor eller neden for graviditeten og ofte skal fjernes mens snoren stadig kan ses. 
   
   
2. Subakut henvisning - en af de nærmeste hverdage (dagtid) 
   Ved graviditetslængde > 5+0 og blødning er der indikation for ultralydsskanning for at afklare, om der er levende og intrauterin graviditet. 50% af dem, der bløder tidligt, vil have en tilgrundegået graviditet. 
   Denne undersøgelse kan i mange tilfælde foretages hos en praktiserende gynækolog eller på sygehus inden for de nærmeste hverdage, forudsat at ingen af de under punkt 1 nævnte forhold er til stede. 
   
   

Kontakt
Akut henvisning/indlægges: CVI Nord, Midt, Syd eller Byen. 

Subakut henvisning
Hverdage i dagtiden enten til praktiserende gynækolog eller via CVI-kontakt til den gynækologiske akutklinik hvor kvinden skal føde, dvs. Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital eller Nordsjællands Hospital.

Lægehåndbogen

Godkendt i SFR for gynækologi og obstetrik
Praksiskonsulenterne Morten Lund NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH og Signe Vindfeld RH.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.