Columna cervicalis, billeddiagnostik af
1. Røntgenundersøgelse af columna cervicalis
Vejledningen henvender sig til privat praktiserende speciallæger, inkl. speciallæger i almen medicin og kiropraktorer.
- Rheumatoid artrit, herunder funktionsoptagelser til kortlægning af instabilitet C1/C2
- Ved mistanke om seronegativ spondylartrit, fx mb. Bechterew
- Kongenit malformation
- Ved traumer med fraktur mistanke skal patienten henvises til skadestue til klinisk vurdering og evt. CT-skanning. Ved traume ældre end 4 uger uden neurologiske udfaldssymptomer kan der henvises til røntgenundersøgelse
Røntgenundersøgelse af columna cervicalis er ikke sufficient
- Til vurdering af metastaser før evt. strålebehandling eller operation
- Til prolapsdiagnostik
Disse tilstande kræver udredning ved relevant specialafdeling, praktiserende speciallæge i reumatologi, neurologi, neurokirurgi eller ortopædi samt billeddiagnostisk udredning med MR-skanning.
2. CT-skanning af columna cervicalis
Udføres for at udelukke/kortlægge fraktur eller for at vurdere de ossøse forhold, og derfor udføres undersøgelser kun i samarbejde med specialafdelinger.
3. MR-skanning af columna cervicalis
Vejledningen henvender sig til speciallæger (inkl. speciallæger i almen medicin).
Henvisning sendes direkte til røntgenafdeling som REF 02 – ikke til CVI.
Der anvendes dynamisk henvisning (“MR henvisning i Region Hovedstaden”) som indeholder elektronisk MR-skema. ALLE punkter skal udfyldes.
Indikationer
- Mistanke om cervikalt rodtryk med symptomer med en varighed ≥ 3 måneder (smerter/paræstesier med radikulær udbredning, nedsat kraft eller atrofi med radikulær udbredning)
Smerter i columna alene er sjældent indikation for billeddiagnostisk udredning med mindre det drejer sig om vedvarende behandlingsresistente smerter med en varighed på mere end 3 måneder.
Se forløbsbeskrivelse fra SFR reumatologi: Nakke- og lænderygsmerter uden radikulære symptomer
Direkte henvisning til klinisk afdeling, ved symptomer på:
- Medullær påvirkning
- Metastaser
- Spondylodiscitis
- Fraktur
Forløb i almen praksis
Henvisningen skal indeholde følgende oplysninger:
- Relevant klinisk oplæg inkl. oplysninger om tidligere operationer cervikalt
- Resultat af objektiv undersøgelse
- Kendt malign lidelse eller konkurrerende lidelser
- Information om tidligere relevante billeddiagnostiske undersøgelser
- Ved fertile kvinder oplysning om evt. graviditet
- Kontaktoplysninger til henvisende læge
Røntgenundersøgelse af columna cervicalis er ikke nødvendigt inden MR ved radikulære symptomer.
Visitation
Ved modtagelse af henvisninger vurderes der, om røntgenundersøgelsen er indiceret og om den skal udføres, jf. Strålebeskyttelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 669 af 01/07/2019).
Links
Vejledning om strålehygiejne
Animation om MR-skanning
Strålebeskyttelsesbekendtgørelse: BEK nr. 669 af 01/07/2019
Forløbsbeskrivelse SFR reumatologi: Nakke- og lænderygsmerter uden radikulære symptomer
Godkendt af SFR Radiologi og specialepraksiskonsulent Rie Rosman.
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/undersoegelser/illustrationer/animationer/mr-skanning/
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.