Akut koronart syndrom - efterbehandling
Basislisten - lægemiddelanbefalinger for voksne i Region Hovedstaden
Lægemiddelvalg*
- Trombocythæmmer: Acetylsalicylsyre (ASA) (Hjerdyl)
- Statin: Atorvastatin
- Beta-blokker, selektiv: Metoprolol depottabletter(Selo-zok)
- Beta-blokker (alfa + beta): Carvedilol
- ACE-hæmmer (ACE-H): Enalapril eller ramipril
Kommentarer
Prasugrel (Efient) 10 mg x 1 dagligt eller Ticagrelor (Brilique) 90 mg x 2 dagligt gives i 1 år efter AKS sammen med ASA 75 mg dgl., som fortsætter livslangt. Behandlingsvarigheden af ticagrelor i tillæg til ASA kan evt. forlænges op til 36 måneder ud over de første 12 måneder efter grundig vurdering af patientens blødnings- og tromboserisiko. Ved fortsættelse udover de første 12 mdr. reduceres ticagrelor dosis til 60 mg x 2 dgl. Beslutningen om fortsat behandling udover 1 år skal tages af en speciallæge i kardiologi, og der skal søges enkelttilskud.
Tåles ASA ikke konfereres alternativer med speciallæge i kardiologi.
Atorvastatin i høj dosis er førstevalg grundet pris og uafhængigt af om behandlingsmål (plasma LDL-kolesterol <1,4 mmol/L) er opnået, da det har en præventiv effekt på nyt event. Patienter, der har uacceptable bivirkninger af atorvastatin, kan omlægge behandlingen til simvastatin eller rosuvastatin.
Beta-blokker gives livslangt ved hjertesvigt. Det forbedrer prognosen.
ACE-H gives ved hjertesvigt pga. dokumenteret reduktion i mortalitet. ACE-H gives uden tegn på hjertesvigt ved forhøjet risiko grundet fx diabetes, kronisk nyresygdom (stadium 1 og 2 uafhængigt af mikroalbuminuri) eller hypertension. Ved intolerans overfor ACE-H eller hvis patienten allerede inden indlæggelsen med akut koronart syndrom er i behandling med en angiotensin-2-antagonist (AT2-A) anvendes denne. Er patienten stabilt behandlet kan man med fordel ordinere store pakninger af ACE-H eller AT2-A af hensyn til pris.
Seponering
ASA 75 mg anbefales seponeret ved fravær af manifest kardiovaskulær sygdom og diabetes.
Beta-blokkere anbefales seponeret, medmindre der findes andre grunde til at fortsætte behandlingen (fx systolisk hjertesvigt eller hypertension).
Links
Oversigt over AK-behandling ved diverse indikationer, Region Hovedstaden
Forløbsbeskrivelser
Forløbsbeskrivelse om Akut koronart syndrom (AKS)
Forløbsbeskrivelse om indledning af VKA-behandling
Forløbsbeskrivelse om kontrol af VKA-behandling
Forløbsbeskrivelse om overdragelse af behandlingsansvar i forbindelse med VKA-behandling
* Det anbefalede lægemiddel er angivet med det generiske navn først (navnet på det virksomme lægemiddelstof). I en parentes herefter kan der være angivet
Basislisten er udarbejdet af KAP-H's medicinteam og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Medicinfunktionen. |