Spring til indhold

Kronisk hjertesvigt

Basislisten - lægemiddelanbefalinger for voksne i Region Hovedstaden

Lægemiddelvalg*

  • ACE-hæmmer (ACE-H): Enalapril eller ramipril
  • Kalium-besparende diuretika: Spironolacton (Spiron)
  • Loop-diuretika: Furosemid
  • Beta-blokker, selektiv: Metoprolol depottabletter (Selo-zok)
  • Beta-blokker (alfa + beta): Carvedilol
  • Selektive natrium-glukose-kotransporter-2-hæmmere (SGLT-2-H): Empagliflozin (Jardiance) og dapagliflozin (Forxiga)

Kommentarer

ACE-H (enalapril eller ramipril) ordineres initialt i lav dosis med optrapning hver 14. dag til stoffets normale max dosis. Dosering 2 gange dagligt foretrækkes. Angiotensin-2-antagonister (AT2-A) såsom losartaneller candesartan anvendes til patienter, der får bivirkninger af ACE-H. Ved angioneurotisk ødem ved ACE-hæmmer bør skift til AT2-A ske under indlæggelse (mulig krydsallergi). ACE-H og AT2-A har alle en dokumenteret livsforlængende og morbiditetsreducerende effekt ved hjertesvigt. Er patienten stabilt behandlet kan man med fordel ordinere store pakninger af ACE-H eller AT2-A af hensyn til pris.

Små doser spironolacton (25 mg) i kombination med ACE-H mindsker mortalitet ved hjertesvigt (NYHA klasse II – IV) og LVEF under eller lig med 40%, har få bivirkninger og overflødiggør normalt kaliumsubstitution. 5-10 % der behandles med kombinationen spironolacton og AT2-A kan udvikle forhøjet P-Kalium. Natrium, kalium og kreatinin bør kontrolleres første gang senest en uge efter behandlingsstart, særligt ved nedsat nyrefunktion, og for patienter i stabil fase mindst hver 3.-6. måned. Patienter, der ikke tåler spironolakton på grund af bivirkninger (gynækomasti eller smerter i mammae) bør have eplerenon.

En relativ stigning i P-kreatinin på 30% er forventelig ved opstart af ACE-H/AT2-A, mens større stigninger (over 50 %) altid bør medføre afklaring af årsagen og eventuelt ophør eller dosisreduktion.

Beta-blokkere ordineres i stabil fase i lille dosis og øges (fordobles) hver 14. dag under kontrol af, at patientens vægt ikke stiger pga. væskeretention (bivirkning). Kun bisoprolol, carvedilol og metoprololsuccinat depot (Selo-zok) har dokumenteret effekt på sygdomsprogression og mortalitet ved hjertesvigt. Visse andre betablokkere har ført til øget mortalitet, så kun de nævnte tre anbefales. 

Furosemid bruges kun til symptomkontrol.

SGLT-2 hæmmere indeholdende empagliflozin eller dapaglifozin kan også bruges til behandling af kronisk hjertesvigt, hvis patienten opfylder kriterierne oplyst i vejledningen om kronisk hjertesvigt fra Dansk Cardiologisk Selskab.

Seponering

Loop-diuretika såsom bumetanid eller furosemid bør dosis nedtrappes til lavest mulige dosis, da effekten kun er symptomatisk.

Se Seponeringslisten.

Links

Den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning, Dansk Cardiologisk Selskab, april 2024: Kronisk hjertesvigt
Rationel Farmakoterapi nr. 1, januar 2010: Kronisk hjerteinsufficiens

Forløbsbeskrivelser

Forløbsbeskrivelser om hjertesvigt og hjerteklapsygdom

* Det anbefalede lægemiddel er angivet med det generiske navn først (navnet på det virksomme lægemiddelstof). I en parentes herefter kan der være angivet
et eksempel på et handelsnavn. Handelsnavnet er ikke nødvendigvis det billigste blandt generiske, substituerbare lægemidler (samme indholdsstof). Undlad EjS på recepten, så udleverer apoteket det billigste. Til sidst er angivet den stoftype, som lægemidlet tilhører. 

 

Basislisten er udarbejdet af KAP-H's medicinteam og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Medicinfunktionen. 

 

Opdateret