Controlling/kontrolsager
Afregning - Region Hovedstaden
Regionerne har, jævnfør sundhedslovens § 57, pligt til at sikre, at alle borgere har adgang til sundhedsydelser fra praksissektoren og til at betale for de ydelser, borgerne modtager.
Det er dermed også regionernes ansvar at kontrollere, at afregningen med de praktiserende læger er korrekt.
Når regionerne betaler regninger fra lægerne, skal de foretage fornødne kontroller af grundlaget for udbetalingen, jf. Cirkulære om budget- og regnskabssystem for regioner.
Det betyder, at regionerne dels skal sikre, at ydelsen afregnes i henhold til det, der er aftalt og dels at ydelsen er leveret og svarer til det, der fremgår af regningen.
Se slides fra møde med PLO-Hovedstadens bestyrelse mandag den 6. februar 2023.