Juridiske forhold vedr. selvopsamlede prøver

Sundhedsstyrelsen har overfor den Nationale Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening oplyst følgende om information og svarafgivelse i forbindelse med selvopsamlede prøver:

Sundhedsstyrelsen har drøftet forhold ang. information og svarafgivelse ifm. selvopsamlede prøver med Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed. STPS oplyser, at selvom denne konkrete situation ikke beskrives i vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser, så bør principperne i vejledningen følges, både ift selve håndteringen og ift at der skal foreligge instrukser i screeningssekretariat/patologiafdeling.

Da der ikke er en konkret kontakt mellem en patient og en sundhedsperson, afgives der ikke informeret samtykke i vanlig forstand. Derfor er den skriftlige information (og evt. supplerende telefonisk information, da det forventes, at der vil være mulighed for at kvinden ringer op til screeningssekretariat/patologiafd.) af stor betydning og bør være fyldestgørende og forståelig med hensyn til ordningens formål, udførsel og hvilke nødvendige kontakter med sundhedsvæsenet, som der vil være under forløbet og hvad disse vil indebære.

Tilsvarende skal informationen i tilfælde af at der påvises HPV-infektion klart udtrykke, hvad anbefalingen er, og hvad konsekvenserne kan være, hvis hun vælger ikke at blive undersøgt efterfølgende hos egen læge eller eventuelt fuldstændigt fravælger, at egen læge må bliver orienteret/inddraget på noget tidspunkt. STPS gjorde endvidere opmærksom på, at da den praktiserende læge ikke er involveret de selvopsamlede prøver, må lægen kun orienteres, hvis patienten ved indsendelse af prøven på forhånd er blevet informeret om, at det vil kunne ske på et senere tidspunkt, og ikke har modsat sig dette.

Mht. opfølgning hvis en kvinde med påvist HPV-infektion ikke får taget cytologi, må man henholde sig til vejledningens formulering om, at det altid vil bero på en konkret vurdering, hvilke initiativer, der skal tages for at opnå kontakt med en patient for at informere om et prøveresultat. STPS (og SST) anbefaler, at denne vurdering fsva selvopsamlede screeningsprøver defineres nationalt i NSLS, således at samme praksis følges i hele landet. NSLS bør lægge vægt på den eventuelle alvorlighed af ikke at reagere på et positivt HPV-svar, dvs. risikoen for udvikling/tilstedevær af celleforandringer eller kræft, når niveauet for opfølgning defineres, så de indsatser, screeningssekretariatet/patologiafdelingen skal iværksætte, står mål med risikoen.

Det er SST’s opfattelse, ud fra STPS’ rådgivning og vejledningens tekst samt ud fra overvejelser ang. den vanlige opgavefordeling og samarbejde i sundhedsvæsenet, at forpligtelsen til at følge op på prøvesvaret ligger i screeningssekretariatet/patologiafdelingen og ikke fra NSLS’ eller det enkelte screeningssekretariats side kan pålægges kvindens egen læge.

Egen læge kan informeres om HPV-prøvesvaret og om evt. manglende celleprøve, men kun hvis det er klart for kvinden, at dette vil/kan ske. Hvis et screeningssekretariat/patologiafd. i en konkret situation finder at det i denne situation er ønskeligt at egen læge følger op, må der indgås en konkret aftale med lægen herom i det konkrete tilfælde.

Spørgsmålet er hvor tit, dette vil være berettiget ift. den eksisterende kræftrisiko, og det bør nok også berøres i NSLS’s instruks til screeningssekretariater/patologiafd.