Fagmedarbejdere
Thyroxin (TT4)
Hvad er Thyroxin (T4) ?
- Thyroxin er et hormon, som produceres i skjoldbruskkirtlen. Produktionen reguleres af thyrotropin (TSH).
- Mere end 99,8 % af thyroxin i blodet er bundet til proteiner og på den måde beskyttet
- Mere end 70 % thyroxin i blodet er bundet til thyroxin bindende globulin (TBG), mens resten primært er bundet til transthyretin og albumin. Det er den frie mængde, der er biologisk aktiv
- Ved tilstande som f.eks. graviditet) eller sygdomme som f.eks. lever- og nyresygdomme, hvor koncentrationen af thyroxin bindende proteiner ændres, kan T4/TT4 ændres uden, at den frie koncentration ændres tilsvarende. Derfor suppleres T4/TT4 ofte med måling af det frie hormon (fT4) i disse tilfælde
Hvordan måles Thyroxin (TT4)?
- Der tages en blodprøve (i venen) på laboratorium på hospitalet.
Hvad er normalt?
- 60 - 140 nmol/L
Høje værdier ses ved
Øget aktivitet i skjoldbruskkirtlen
- Grundet stimulering af antistoffer
- Knuder i skjoldbruskkirtlen
- Overstimulation fra hypofyse
- Indtagelse af medicin eller kosttilskud der indeholder thyroideahormon
Destruktion af kirtlen med udtømning af thyroideahormon depoter
- Betændelse i skjoldbruskkirtlen
Lave værdier ses ved
- Lave værdier ses ved nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen, enten fordi skjoldbruskkirtlen ikke fungerer optimalt, eller fordi den ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt af TSH, som produceres i hypofysen
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
- Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette
- Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den afdeling på hospitalet, som har bestilt blodprøven, vurdere om det har betydning.
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
laegehaandbogen@dadl.dk
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen