Hvad er priapisme?
Almindelig rejsning (erektion) opnås ved, at blodomløbet fra svulmelegemerne i penis lukkes af, og penis derved bliver stor og hård. Det vil sige, at der under rejsningen kun kommer begrænset frisk iltet blod til svulmelegemerne. Dette er ikke noget problem, da en normal rejsning falder efter relativ kort tid. Men ved længere tids iltmangel vil vævet tage skade. Dette kan resultere i, at man efterfølgende får varigt besvær med at få rejsning.
Priapisme er langvarig rejsning over 4 timer uden seksuel lystfølelse. På grund af iltmangel i penis oplever de fleste smerter i såvel penis som mellemkødet (området mellem penis og endetarmens åbning).
Man skelner mellem to hovedtyper:
Hvad er symptomerne på priapisme?
Rejsning af over 4 timers varighed gør ofte ondt, men man behøver ikke at have smerter.
Ved iskæmisk priapisme er penis typisk hård, mens penishovedet kan være blød.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Rejsning af over 4 timers varighed.
Hvordan stilles diagnosen?
Vedvarende rejsning over 4 timers varighed. Diagnosen stilles ud fra symptomerne. På hospitalet kan man tage en blodprøve fra penis for at afklare typen af priapisme.
Hvorfor får man priapisme?
Årsagen til tilstanden er som regel ukendt, men irritation af og skader på nerver kan være medvirkende. Man ved også, at tilstande med øget tendens til sammenklumpning af blodceller (fx sygdommen seglcelleanæmi) kan påvirke gennemstrømningen af blod og begrænse blodafløbet.
Flere faktorer kan gøre dig ekstra udsat for at få priapisme:
Ofte finder man ingen sikker årsag
Meget langvarig seksuel aktivitet, særlig ved påvirkning af alkohol, medicin eller narkotika
Tilstanden forekommer oftere blandt personer med sygdomme i nervesystemet, blodsygdomme og kræftsygdomme
Indsprøjtning af erektionsfremmende medicin i penis
Anvendelse af potensmidler (fx sildenafil)
Medikamenter, der hjælper mod depression eller mod psykoser, kan i sjældne tilfælde være det, der udløser priapisme
Er priapisme arveligt?
Tilstanden er ikke arvelig.
Hvordan behandler man priapisme?
Tilstanden kræver typisk hjælp og ikke sjældent indlæggelse på hospital
Ved erektion over 2–4 timer bør man straks søge læge. Som supplement til primær behandling, kan man selv kortvarigt forsøge:
Primær valg af behandling på hospital er aftapning af blod ud af penis og medicin, som får blodkarrene til at trække sig sammen
Hvis dette ikke har effekt, kan en operation, hvor man leder blodet væk fra penis, være nødvendig.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste tilfælde kan behandles med afkøling eller medicin.
Hvis priapisme ikke behandles, vil rejsningen aftage i løbet af dage eller uger. Evnen til rejsning vil herefter som hovedregel være ødelagt for altid.
Priapisme over 4–6 timer øger risikoen for varig rejsningsbesvær betydeligt, og efter 24 timer er risikoen meget høj.
Er priapisme farligt?
Tilstanden er ikke livstruende, men det er en en akut tilstand, som kræver hurtig behandling, og som kan medføre varig rejsningsbesvær.
Hvor udbredt/hyppig er priapisme?
Priapisme er en meget sjælden tilstand.
Kan jeg få priapisme mere end én gang?
Tilstanden kan gentage sig, men risikoen for efterfølgende slet ikke at kunne opnå rejsning er meget større end risikoen for et nyt tilfælde af priapisme.
Vil du vide mere?